Om os

Hvem er vi?

Ry El-forretning ApS er et lokalt forankret el-installatørfirma, som lægger vægt på godt og professionelt håndværk samt at yde en god service til vores kunder. Vores aktiviteter er primært koncentreret i Ry og opland, men vi kører gerne længere for specielle eller større opgaver.

Vores mål er igennem dialog med dig som kunde at levere den bedst mulige løsning på din el-opgave.

Vi er fagligt bredt funderet og udfører alle former for el-arbejde i såvel private boliger som i butikker, kontorer, og andet erhverv. Vi er desuden kendte i lokalområdet og har mere end 100 års erfaring og ekspertise inden for el-faget.

Inden for vores fag sker der hele tiden noget nyt, og vi følger den hastige teknologiske udvikling samt den el-faglige lovgivning på bedste vis og i tæt dialog med relevante leverandører og rådgivere.

Erfaring og ekspertise

Vi følger med i den hastige teknologiske udvikling inden for vores fag og er i tæt dialog med relevante leverandører. Dermed er vi klar til at varetage de opgaver, som vores kunder måtte efterspørge.

I virksomheden er vi 11 medarbejdere og vores elektrikere er kendte i lokalområdet og har mange års erfaring og ekspertise inden for el-faget.

Ry El-forretning har eksisteret i byen i mere end 100 år. De to forrige indehavere har hver drevet forretningen i 35 år.
Nuværende indehaver Casper Pilgaard overtog Ry El-forretning i efteråret 2013, og har etableret domicil på Industrivej.

I modsætning til tidligere har Ry El-forretning ApS ikke en traditionel butik med udstilling og faste åbningstider. Kræfterne er fuldt ud samlet om det gode håndværk. Det er dog fortsat muligt at købe lysrør og andet el-materiel fra lageret – ligesom vi fortsat gerne leverer nye hårde hvidevarer.

Tekniq-garanti

Vi er medlem af brancheorganisationen Tekniq. Det betyder, at når du vælger os til at udføre dit el-arbejde, er du dækket af Tekniqs Garantiordning. Det er din tryghed og sikkerhed for høj kvalitet og faglighed. Læs mere på Tekniqs hjemmeside.

Grøn teknologi

Hos Ry El-forretning følger vi med udviklingen.

Vi besidder en stor ekspertise omkring solcelleanlæg og yder service på eksisterende anlæg. Installation af varmepumper har vi naturligvis også god erfaring med.

El-bil ladestandere er det nye område, som vi har sat skarpt på at opbygge en solid ekspertise omkring.

Din lokale elektriker

Vi bakker op om forretnings- og erhvervslivet i Ry for at bevare et aktivt og attraktivt lokalmiljø. Derfor er vi medlem af Ry City, og du møder os i bybilledet ved forskellige events, samt som sponsor for arrangementer m.v.